FODBOLD – Jyllandsserien, Kvinder 

Frederikshavn fI - Nibe B   0-2 (0-0)

Målscorer: Rikke Godsk Nicolajsen 2

På et forblæst, knoldet og blød Frederikshavn Stadion sikrede Nibes kvinder endnu en sæson i Jyllandsserien.

Kravet var 1 point for at sikre en forbliven i rækken med 3 runder tilbage og efter storsejren i sidste runde så fortsatte man optimistisk med den nye opstilling. Med vinden i ryggen i 1.halvleg sad Nibe på kampen fra start og pressede på for en føring og Rikke Godsk Nicolajsen skulle nok have scoret da hun blev spillet totalt fri af veteranen Kirstine Kærsgaard men hun gled desværre i det sumpbløde græs. Kort efter fik Nibe annulleret et mål for offside da Mathilde Rask ellers var over en returbold i feltet.

Ingen scoring før pausen og mod forventning så overlod hjemmeholdet initiativet til Nibe i 2.halvleg og som tiden gik blev hjemmeholdet træt og de sidste 20 min var spil til et mål. Forløsningen kom da Laura Engberg fandt en fri Rikke Godsk Nicolajsen der sikkert udplacedere en chanceløs FfI keeper. Kort før tid fandt assist dronningen Alberte Frendrup med en dyb aflevering igen Rikke Godsk Nicolajsen og igen var hun sikkerheden selv. 

Det er høj klasse på en svær udebane og så især med de 8 afbud, udtaler assistenttræner Diana Bergmos.

Angriber Mathilde Rask fortsætter ' ærgerligt at mit ellers første seniormål skulle annulleres, men denvar  vidst god nok. 

Næste kamp er mandag d. 24.oktober på hjemmebane mod Astrup.