FODBOLD, serie 2, herrer:

Nibe skulle lørdag en tur til Hadsund, som meget vel kan betegnes som den sværeste udebane i rækken. Nibe tabte ligeledes det omvendte opgør på hjemmebane med 1-3 så der ventede spillerne et svært opgør.

Hadsund-Nibe: 1-1 (0-1)

Målscore Nibe: Asbjørn Corfitz

Gult kort: Mads Vasegaard

Kampen startede meget lige, hvor det var tydeligt at begge hold lige skulle se hinanden an. Nibe begyndte dog at arbejde sig ind i opgøret ret tidligt og fik sat nogle flotte kombinationer sammen imellem Hadsunds kæder som aftalt. Efter 20 minutter gav det pote. Niels Rise dribler flot et par spillere og spiller bolden videre til Asbjørn Corfitz på kanten af feltet, som køligt scorer til 1-0 for Nibe.

Udeholdet sad på kampen og de var lige ved flere gange at komme frem til flere chancer. Efter 30 minutter bliver Nibe reduceret til ti mand, da Mads Vasegaard modtager et gult kort, som nok burde have været en anden farve, men både han og Nibe slipper med skrækken. Holdet står kompakt og holder sammen i perioden med en mand i undertal og fører også ved pausen.

2. halvleg stod der dog Hadsund på det meste. De lagde et intenst tryk på Nibes midtbane og forsvar, som blev skubbet langt tilbage, hvilket gjorde der føltes langt frem til Markus Adelsen og Niels Rise oppe foran. Efter 25 minutter udligner Hadsund dog lidt ud af ingenting ved det som ligner et frispark til Rasmus Jensen, hvorefter kanten scorer sikkert. De sidste 20 minutter blev lange, men Nibe kæmpede bravt. Jakob Rise var tæt på at score 7 minutter før tid efter en fremragende aflevering af Berger, men målmanden reddede desværre friløberen. Til allersidst var det i Nibes ende, hvor en Hadsund spiller slipper igennem men her redder målmand Anders Lund i den grad udeholdet.

Resultatet bliver 1-1, hvilket virker rimeligt ud fra spil og chancer. Støvring tabte ligeledes lørdag, hvilket betyder, at Nibe kan sikre sig oprykning med 6 point i de to sidste kampe, konstaterer cheftræner Allan Nicolajsen.

Næste opgør er sidste hjemmekamp på Nibe stadion lørdag den 21/10, hvor holdet håber på alt den støtte, de kan få.