HÅNDBOLD – 3. division herrer

Nibe HK - IK1919 Aalborg: 35-29 (18-13)

Topscorer: Mads Espensen 7 mål

Holdets træner Lasse Thomsen forklarer her om kampen: 

Torsdagens hjemmekamp mod oprykkerne fra IK 1919 mødte vi klare forventninger om 2 point; det var vores optakt til kampen.

Gæsterne forsøger sig med lidt offensivt forsvar og derfor bliver kampen lidt rodet. Og hjemmeholdet var ikke gode nok til at afgøre det overtag, vi havde gennem hele kampen og følte at vi skulle have scoret flere mål og vundet større.

Men Aalborgenserne skal have ros for deres tilgang til kampen og det anderledes forsvar, som er deres stærkeste våben. Uden det og de kontramål det medførte, ville kampen have været afgjort langt tidligere.

Nibe Trak fra før pausen
Vi fik slået et hul efter ca 20 min, da vi går fra 13-11 til 18-13 ved pausen.

Og da vi fortsatte med det høje tempo efter pausen, kom vi hurtigt foran med 8 mål og slappede måske lidt for meget af derfra. Samtidig med at vi skiftede lidt ud og gav pauser til bærende spillere.

Kampen blev aldrig helt tæt og det viser at vi har bredden til at holde et hold som Ik1919 bag os uanset hvad.

Nu venter næste opgave mod Aalestrup på udebane torsdag i kommende uge. En svær kamp mod et hold som vi altid spiller lige op med.