HÅNDBOLD –  damer, 3. Division

Støvring Håndbold - Nibe HK: 18-24  (11-11)

Mål for Nibe: Julie Stoltz 7, Julie Jensen 5, Serine Nord 5, Anne Baand 3, Laurine M. Jensen og Anne Sofie Jensen hver 2.

Efter to trælse nederlag kom Nibes damer i 3. division på tavlen igen, da holdet på udebane mødte Støvring.

Optakten til kampen var lidt kaotisk da der stort set ikke var muligheder for opvarmning, så pigerne måtte varme op i hallen hvor der var træning, så det var en udfordring at blive ordentlig varm og at holde koncentrationen under opvarmningen.

Begge hold fulgtes ad gennem hele første halvleg dog med Nibe i front stort set hele halvlegen. Forsvaret stod godt, og aftalen var at vi skulle være mere offensive i vores forsvar, og løbe på stort set alt, da vi godt vidste at Støvring ville trække tempoet ud af kampen, forklarer træner Mogens Roed. 

Vi løb de kontraer vi kunne, hvor specielt Serine Nord gjorde det godt, og spillede nok sæsonens bedste kamp både i angreb og forsvar. Pause stillingen var 11-11 så i pausen fik vi snakket lidt om at stresse dem endnu mere med noget mere fysik og stadig værre offensive i vores forsvar, det lykkedes rigtig fint, og vi kommer foran med 18-12 især på nogle flotte mål af Julie Stoltz, men vi brænder utrolig meget på en velspillende Støvring målmand. De sidste 10-12 minutter bytter holdene bare mål, og Støvring prøver med en dobbelt mandsopdækning af både Julie Jensen og Julie Stoltz, men det løser vi fint, hvor der var debut til Laurine Møller Jensen, som kommer ind og scorer et par flotte mål. Sejren bliver på 24-18 i en kamp hvor vi brænder 10 100 % chancer. Det skal selvfølgelig forbedres inden topholdet Aalborg HK kommer på besøg i Nibe på lørdag. Alle os omkring holdet håber, vi kan fylde Nibehallen med tilskuere, så vi kan få en super kamp mod HK, slutter Mogens Roed.