Ved Nibe Håndboldklubs hjemmestævne søndag, havde klubben arrangeret det tilbagevendende og berømte »BRAG«, hvor de enkelte hold gennemfører indløb til hver sin kamp.

Indløbet foregår i mørke og til speak, høj musik og klapsalver fra publikum. Efter hver kamp kåres kampens spiller for både udehold og hjemmehold.

Klubbens U13 piger stod for navneopråb under kampene, og de fik rundt om i hallen support fra klubbens maskot NIBI.

Ifølge Nibe HK’s formand Andreas Sondrup, lavede klubbens ungdomsudvalg atter et perfekt arrangement, der gav kæmpe oplevelser til klubbens dygtige spillere og til et talstærkt publikum i Nibe Idræts- & KulturCenter, der samtidig satte en god stemning.

Kampens spiller for de gennemførte ungdomskampe:
U 9 drenge B - Benjamin Beslagic 
U 9 drenge C - Tobias Melgaard 
U 11 drenge C - Elias Boel 
U 11 drenge C - Kristian Friis 
U 13 pige B - Silje Fossum 
U 13 pige C - Carla Skjødt 
U 15 pige B - Emilie Mathiasen 
U 15 pige 2. Div. - Cecilie Wraae 
U 15 drenge 2. Div. - Mikkel Stæhr 
U 15 drenge B - Albert Karapalis 
U 17 drenge 2. Div - Niklas Overvad

image0
image2
image1
image3