HÅNDBOLD – 3. division, kvinder

Nibe HK – Aalborg Studenternes IF: 26-15 (15-7)

Mål for Nibe: Julie Jensen 13, Anne Jensen 2, Anne Baand 2, Anne Sofie Jensen 2, Serine Nord 2, Sara Nord 2, Julie Stoltz 2, Marie Dalum 1

Torsdag aften spillede Nibe HK deres sidste kamp inden julepausen mod Aalborg Studenterne, og det blev den ventede sejr. Som så mange gange står forsvaret rigtig godt foran en velspillende Maria Agerboe i målet så det lykkedes for Nibe at holde Studenterne nede på 7 mål i første halvleg. I angrebet valgte Studenterne ikke at mandsopdække Julie Jensen, så hun fik gode betingelser og spillede en god kamp, samtidig fik alle spilletid, og nogle af dem som har spillet meget i de foregående kampe, kunne få et tiltrængt hvil på bænken.

– Nu går vi på juleferie ift kampe, men træner op til jul og også mellem jul og nytår, så vi er klar til en spændene 2 halvdel hvor vi er med i toppen af 3 division, så en første halvdel der er mere en godkendt som oprykker, lyder det afslutningsvis fra træner Mogens Roed.