- Fredag, 19. januar 2024
Aalborg Håndbold liga-profil Mads Hoxer aflagde i sidste uge et besøg hos Nibe HK, hvor han trænede sammen med klubbens drenge i U15 truppen.
Mads Hoxer frister normalt en tilværelse på Aalborg Håndbolds liga mandskab – og lejlighedsvis på det danske herrelandshold i håndbold.
Mads er imidlertid ikke udtaget til den igangværende EM-turnering, og der har derfor været mulighed for, at han kan pleje nogle af klubbens og sine egne interesser med at holde sig ajour med håndbolden.
Én af disse aktiviteter var sidste uges besøg i Nibe, hvor han medvirkede i en træningstime for Nibe-klubbens U15 drenge, som på den måde fik både et indblik i, hvordan man træner som ligaspiller, og der faldt også nogle håndbold-tips af til Nibe-drengene.
Efterfølgende stillede Mads Hoxer velvilligt op til autografskrivning og fotografering.