- Tirsdag, 2. september 2025
FODBOLD: Jyllandsserien, kvinder
Nibe Boldklub - Aalborg KFUM 1-0 (1-0)
Målscorer: Mette B. Pedersen
Når Nibe og Aalborg KFUM de sidste sæsoner har sat hinanden stævne, så er det aldrig til at sige hvilken vej det går. Til dagens kamp var der afbud fra globetrotteren Nanna Brix, der fortsat holder ferie, og Ellen Arndt der er ved at gøre Aalborgs gader usikre med at tage kørekort.
Fra kampens start satte Nibe sig på spillet og i de første 15 minutter var Mette B. Pedersen alene igennem 2 gange dog uden held men 3. gang var lykkens gang da Rikke Nicolajsen med en fin dyb stikning sendte Mette afsted og hun satte den sikkert ind i nærmeste målhjørne. KFUM fik herefter lidt mere boldomgang dog uden at blive helt målfarlige og holdene kunne gå til pausen uden yderligere at skrive hjem om.
Fra 2. halvlegs start forsøgte KFUM at sætte sig på kampen men Nibe var for snu til at løbe unødige meter uden at hænge sammen i kæderne og i stedet for havde hjemmeholdet faktisk 3 friløbere der kunne have lukket kampen uden at KFUM havde ene eneste åben målchance – men ind ville bolden ikke.
Især sæsondebutanten Caroline Frost viste hvor hurtig og farlig hun er i omstillingerne og det skal nok komme. KFUM havde et farligt frispark i slutfasen men her var keeper Julin klar som sædvanligt.
– Vi spiller faktisk en fin kamp i de bagerste kæder i dag og giver ikke mange chancer væk, udtalte tilbagevendte anfører Marie Vasegaard og matchvinder Mette B. Pedersen var helt enig; vi kunne godt have været lidt skarpere i forreste linje men det gik heldigvis denne gang. / JS
Holdet spiller allerede torsdag i Chang og lørdag hjemme mod Als B.














