Eventyret med den lokale brugs i St. Ajstrup startede faktisk for mere end 70 år siden, idet butikken indtil 1949, hvor Poul Poulsen blev den første uddeler, havde været med traditionel privat købmandsforretning.

Fru Kirstine Roed, der indtil Brugsen tog over i 1949, flyttede da til Farstrup, hvor hun åbnede købmandsforretning.

Resten er en slags historie, for selv om St. Ajstrup Brugs også i tiden efter 1949 har været en af landets yngste brugser, gjaldt de samme betingelser, og det blev gradvist sværere og sværere at få driften til at hænge sammen. Det vidner historien om, og det vidner en række skift af uddelere gennem 1960’erne om.

Men i 1971 kom så et afgørende skift, da man ansatte en helt ung Thorkild Christensen som uddeler. Han kunne se nye muligheder i den lille brugs, og trods det, at han fortsat handlede med dagligvarer, blev forretningen udvidet med mange andre varer end de traditionelle. Snart blev der også handlet med husholdningsmaskiner, jagtgeværer, plæneklippere – og hvidevarer.

Udviklingen tog fart, og den har i dag ført til, at én af landets største og mest kendte forretninger med hårde hvidevarer, køkkener og i stigende grad boligudstyr, fortsat kan udvikle sig og danne baggrund for, at der i dag er en dagligvare-brugs i byen. 

Lonnie og Lone har nu igen indtaget lokalerne og sælger dagligvarer. Fremover under det nye navn – som jo er i nær familie med det oprindelige navn, nemlig: BRUGSEN.

Dagligvarebrugsen bli'r til BRUGSEN
Det er lige før, det lyder en smule komisk, men den lille dagligvarebutik i St. Ajstrup, som siden 1949 har været en brugs, må skifte navn, idet Coop har afskaffet den mindste butikskæde »Lokalbrugsen«. Fremover hedder butikken slet og ret »BRUGSEN«. 

Den lille landbrugs i St. Ajstrup er i dag faktisk den nyest opdaterede og måske mest moderne brugs i vort område.

Butikken er som bekendt den enhed, der formelt står bag den i dag mere kendte Køkken- og Hvidevarebrugsen, og her står den lille daglig- varebrugs ikke tilbage for dens storebror, for gennem den seneste måned er alt butiks inventar blevet udskiftet, Lokalerne er grundlæggende renoveret, og butikken står i dag frisk og indbydende.

– Vi er rigtig glade og en del stolte over resultatet, siger direktør Claus Nielsen til Nibe Avis.

– Og sammen med Lonnie og Lone, som passer butikken i det daglige, glæder vi os til at  tage imod kunderne fremover. Og særligt bliver det en festdag på fredag, hvor vi markerer butikkens 70 års jubilæum, slutter Claus Nielsen på vegne af bestyrelse og alle ansatte i koncernen.