Protest over den foreslåede lukning af botilbud for hjerneskadede Firkløveret i Nibe.

Denne version af læserbrevet er den fulde ordlyd af de pårørendes tekst.

Annette Scheibel, Anna Staun, Rasmus Elefsen, Tove Elbæk Zaar, Marie Elbæk Pedersen og Jan Tørning er pårørende til beboere på botilbuddet Firkløveret for senhjerneskadede i Nibe, og de skriver dette læserbrev, som også er et åbent brev til Aalborg Kommunes politikere:

Det er med stor undren og forfærdelse, at vi i Firkløveret i Nibe har modtaget en skriftlig information til borgere og pårørende vedr. budgetforslag 2019.

Af orienteringen fremgår det, at der påtænkes en sammenlægning af Firkløveret med Solsidecentret via etablering af en glasgang – mellem det lokale plejehjem i Nibe, der tilfældigvis er beliggende ved siden af botilbuddet Firkløveret – og det lokale botilbud i Nibe for senhjerneskadede. Beboerne har, på nær en, deres familier tæt på i Nibe og er forankrede der. Det skal understreges, at hverken beboere eller vi pårørende har noget ønske om andre løsninger, der involverer flytning af beboerne til andre steder i Aalborg. Ingen af dem er i en tilstand hvor det vil være muligt at lave en besparelse, der i stedet indebærer tanker om flytning til andre tilbud. Det kan IKKE understreges stærkt nok.

Vi er de pårørende og skriver dette brev på vegne af beboerne, der har deres hjem i botilbuddet Firkløveret - for nogens vedkommende gennem både 10 og 20 år, hvor en del af personalet har fulgt dem lige så længe. Flere af os skriver dette brev til jer i egenskab af at være værger for beboerne.

Firkløveret er noget helt særlig – den er ikke ”bare” en institution – Firkløveret er beboernes hjem, hvor de har deres egne lejligheder lejet af Enggården, og fællesarealet udgør også en del af deres fælles hjem – for de flestes vedkommende gennem 10-20 år. Det pædagogiske personale er tæt forankrede gennem mangeårige samarbejdsrelationer med beboerne og håndterer dagligt udfordringerne med stor faglighed, empati og et indgående uerstatteligt kendskab og indsigt i beboernes problematikker. Som sådan er Firkløveret unik – det er beboernes hjem og personalet er deres faste støtter.

Vores undren og forfærdelse består mest af alt i, hvordan man overhovedet kan finde på at foreslå denne uhørte besparelse, der griber så drastisk ind i beboernes liv med en for kommunen så forholdsvis lille årlig besparelse for øje ved at tvinge dem over i plejehjemsregi.

Det er en ommer!

Vi ville med kyshånd tage imod de 1,7 mill. man uden at blinke vil kaste efter en glasgang over til plejehjemmet og forøge beboernes trivsel med personaletimer i Firkløveret! Det der er brug for på grund af de foregående års grelle besparelser, er tvært imod øgede personaleressourcertil vedligeholdelse af færdigheder, basal omsorg og pleje, til samvær, aktiviteter, livsindhold og ikke mindst til tryghed og trivsel.

Som det er nu er bemandingen i forhold til beboernes reelle behov for hjælp til alt - fra personlig hygiejne, til måltider, livsindholdog tryghed - så minimale, at det burde være indlysende at øgeindsatsen i stedet for at vælge at skære med så store konsekvenser.

Af de seks beboere er 4 kørestolsbrugere, de to-tre tåler næsten udelukkende skærmet samvær, er svært forståelige og har svært ved at udtrykke behov. Og to kan gå meget kort eller kortere afstande, men ikke uden personale. Af de seks beboere har de tre primært brug for kontakt en-til-en med personalet og for den enes vedkommende en total afhængighed af at kunne se personale hele tiden tæt på sig, for ikke at få angstanfald og være dørsøgende. Kun en beboer er i stand til at bruge et kald!

Mange af de opgaver der før lå hos personalet ligger i dag hos os pårørende som følge af de besparelser, der allerede er foretaget. For nogen af os pårørende betyder det, at vi har måttet gå ned i tid på vores arbejde for at kunne give en rimelig grad af dagligt samvær til vores familiemedlemmer i Firkløveret.
Nu foreslår man så en helt urealistisk plejehjemsnormering, der med vores øjne vil resultere i direkte omsorgssvigt af beboerne! Det har vidtrækkende konsekvenser også for os der er pårørende!

Firkløveret er en institution for senhjerneskadede af den simple årsag, at INGEN af beboerne er egnede til at bo på plejehjem. De vil ikke kunne klare sig uden faglig ekspertise omkring sig og med en minimal personalenormering!

Beboerne er visiterede til netop Firkløveret, fordi det er en lille institution for 6 sårbare beboereog institutionen blev i sin tid skræddersyet og bygget i netop denne størrelse ud fra en faglig begrundelse til beboerne.

Over for netop disse beboere krævesen individuelt vurderet og visiteret indsats, der er særligt skånsom og specialiseret. Den vil ikke kunne imødekommes og har intet som helst til fælles med det, der kan tilbydes på et plejehjem, hvor beboerne - uanset tilstand - har samme (lave) personalenormering omkring sig – uden der er taget hensyn til den enkeltes tilstand.

Alle har brug for pleje og omsorg ja. Men beboerne her vil ikke kunne trives uden at være skærmet og er dybt afhængige af det faguddannede faste pædagogiske personale i dagligdagen. Der er samtidig brug for, at de fysisk er helt tæt på alledøgnets timer og kan hjælpe med alt i forhold til svingende individuelle fysiske og psykiske handicap og udfordringer. Det kan være livstruende, hvis der ikke er ordentlig tid i forhold til hjælp til at spise, og alle beboere på nær en er afhængige af hjælpen til at spise. Som det er nu er der især ved aftenmåltidet og sengetid så underbemandet, at man kan sætte spørgsmålstegn ved om det er forsvarligt og om det er rimelige arbejdsvilkår for personalet.

Vi pårørende sætter stor pris på at der i øjeblikket er konstitueret en ass. leder for Firkløveret, der kender stedet fra ”gulvet” gennem mange år, og vi håber det kan fortsætte. Vi håber at den daglige! ledelse i forhold til medarbejderne vil blive styrket af det, samt at det fremover vil være muligt at indlægge aktiviteter i dagligdagen, som ikke bare er måltider eller af ekstremt kort varighed.

Års omstruktureringer og konstant skiftende ledere med få måneders mellemrum – vel at mærke ledere der stort set aldrig kommer på stedet og hverken kender beboere eller personale – de bremser udvikling og skaber konstant utryghed. Samtidig forøger det den tid personalet ifølge lovgivningen er forpligtet til at dokumentere unødigt – hvor en daglig leder i Firkløveret vil kunne planlægge indsatser, vagter og sætte fokus på daglige aktiviteter og livsindhold for beboerne. Det burde være indlysende og ansvarligt. Så kan man i stedet spare dyre lønkroner på mellemledere ovenover og flytte fokus over på beboernes trivsel. Det er vores spareforslag!

For beboerne i Firkløveret er kognitiv stimulering i forhold til at beholde færdigheder essentiel for livskvalitet. For slet ikke at tale om et OMFATTENDE behov for tryghed, individuelt afstemte stimuli og skærmning for ikke at skabe angst eller udad reagerende adfærd.

Hjerneskader giver ofte hukommelsesproblemer, og der er brug for en høj grad af struktur og genkendelighed og personale helt tæt på. Hjerneskader kan give epileptiske anfald, der ofte kommer om natten og uregelmæssige sovemønstre. En af beboerne lider af epileptiske anfald og en anden af angstanfald også om natten, vedkommende har store hukommelsesvanskeligheder og er ude af stand til at bruge et kald og vil fysisk (endnu) gå ud af huset for at lede efter nogen, hvis nattevagten spares væk (og evt. lægges ind under plejehjemmet og således ikke vil være i Firkløveret på fuld tid). Vi har også en stor velbegrundet bekymring for faldulykker i forbindelse med forsøg på at rejse sig fra sengen om natten. Det vil altså udgøre en stor risiko for beboernes sikkerhed at spare nattevagten væk.

Sårbarhed over for infektioner hvis der ikke er ordentlig tid til personlig hygiejne er ekstra høj med hjerneskader, og derfor må indsatsen også estimeres svarende til behovet. Det dækkes på ingen måde i plejehjemsregi. Det nuværende ugentlige bad, når man sidder med ble 24 timer i døgnet, er vel ikke en overbevilling. Medicinering skal følges og reguleres nøje og symptomer registreres af neurologisk faguddannet personale.

Man skriver til os, at den faglige indsats stadig vil hvile på et neurologisk grundlag, men fremadrettet med et mere omsorgsbetonet sigte – dette set i lyset af at beboerne på Firkløveret er blevet ældre….

Firkløverets beboere er yngremennesker - i bedste fald kan man vel kalde dem midaldrende vel at mærke med den yngste og nyeste beboer som 53 årig – og den ældste som 65 årig– yngste beboer er oveni købet visiteret hertil for at kunne bo med jævnaldrende – og erklæret uegnet til plejehjem via afgørelse i Ankestyrelsen.

Er det Aalborg kommunes politik fremover, at man er plejehjemsparat som 53 årig???

For nogle raske mennesker ville det indtil for nyligt have betydet at man havde udsigt til om nogle år at kunne gå på efterløn med pensionen i syne - men langt fra plejehjemsparat!

Det er et vilkår for alle, at vi bliver ældre, men at bruge det som argumentation for indrette hjerneskadedes liv til alderdom i plejehjemsregi 10, 20 eller 30 år før, man normalt ville få brug for plejehjem, er urimeligt og diskriminerende over for mennesker med hjerneskader.

I orienteringen til beboere og pårørende, står der intet om at Firkløveret påtænkes nedlagt – men det står der i budgetforslaget, som vi selv har måttet finde frem! Det er uhørt og skræmmende, at hverken vi eller beboerne har fået den orientering direkte – andet end hvad vi har kunnet formode at tolke mellem linjerne i den såkaldte orientering.

Vi anmoder derfor om, at de planlagte besparelser på Firkløveret tages af budgetforslaget!

Vi foreslår i stedet, at manforøgerFirkløverets budget til aktive personaletimer med beboerne, så vi pårørende med sindsro kan passe vores eget arbejde uden at skulle bekymre os om vores syge pårørendes daglige trivsel.

Venlig hilsen

Annette Scheibel, Anna Staun, Rasmus Elefsen, Tove Elbæk Zaar, Marie Elbæk Pedersen og Jan Tørning