Nibe Avis har forelagt de to læserbreve (fra hhv. Dorthe Thybo Kudsk og Sanne Kaalund / Thomas Thomsen) for skolerådmand Tina French Nielsen, der her svarer.

Af Tina French Nielsen (V), rådmand, Bromarksvej 3, Barmer, 9240 Nibe.

Lige nu buldrer drøftelserne om fælles ledelse på skoleområdet afsted. Der er store følelser i spil, og frygten for at miste sin lokale skole ulmer – og, det kan jeg godt forstå. Skolen er livsnerven i mange samfund og da især i landsbyer og mindre byer. Derfor er det helt naturligt i den drøftelse, der pågår lige nu.

Lad mig lige starte med at slå fast, at i Venstre vil vi de små skoler. Og, vi er helt enige med frontkæmperne fra de mindre skoler i, at vi skal gøre alt, vi kan for at støtte op om flere elever og udvikling af de mindre skoler – så vi sikrer deres eksistens nu og i fremtiden. Det er også derfor, at vi har kæmpet så hårdt for eksempelvis vuggestuepladser i Bislev, således at »fødekæden« til skolen er naturlig. 

Vi ser også dét, at vi har små, mellemstore og store skoler som en styrke. Vi er ikke vilde med ensretning, men kan lide, når man føler, at skolen er »sin egen«, og at skolen er en naturlig del af »det man er«, hvor man så end kommer fra.

I budgettet for 2020, som Venstre ikke var en del af, besluttede budgetforligspartierne at spare penge på skoleledelse. Og, for at sætte en pejling på, hvor pengene skulle findes, blev der sagt, at beløbene skulle findes på fælles ledelse mellem en stor og en lille skole.

At der overhovedet skulle findes penge på ledelsesopgaven, er ikke min kop te. Jeg mener, at dét at investere i ledelse er fornuftigt. Det er i sidste ende en stærk og kompetent ledelse, der er afgørende for den samlede kvalitet i løsningen af opgaven, om det så er på en skole eller et andet sted. Der var dog i processen op til budgettet ingen tvivl om, at dette var et ønske fra de, der endte med at vedtage budgetforliget. Spørgsmålet var så bare, hvor meget der skulle spares.

Normalt er det sådan, at når noget skal udmøntes fra et budgetforlig, så er det lidt firkantet sagt, sådan det er. Altså, beslutningen er definitivt truffet, og spørgsmålet er, hvordan det skal gøres. Derfor valgte vi i Venstre at gå med i udmøntningen af beslutningen, fordi vi som parti – og jeg som rådmand - ikke vil være udenfor lokalet, når udmøntningen skal ske. Det var selvfølgelig lettere for os at have ladet være. Men, man skal ikke altid bare af politiske og populistiske årsager vælge den lette vej. Man skal gøre det, der giver mening.

Nu foreligger opgaven så, og hvad består den af? Jamen, den fordrer, at der arbejdes med modeller for fælles ledelse i hele 2020, og at det så sættes i værk, med en årligt forventet besparelse på 3 millioner på sigt.

I Skoleudvalget, som sidder med opgaven, er der allerede sat en del pejling på udmøntningen via det kommissorium og de beslutninger, som er truffet i sagen. Vigtige elementer er her, at udvalget allerede har besluttet, at der ikke kan flyttes elever mellem undervisningssteder, ligesom der heller ikke kan nedlægges undervisningssteder. Vi har også en klar intention om, at der skal være en tilstedeværende leder på alle undervisningssteder. Netop dette kan måske godt skærpes i de endelige modeller, mener jeg, så det står helt skarpt, at dette ikke er en drøftelse om skolernes eksistensberettigelse.

Mit største fokus og bekymring er de demokratiske organer, som arbejder for de mindre skoler. Hvordan sikrer vi deres engagement og dedikation i de modeller, vi ser nu? Dét vil jeg have i mit sigte for arbejdet i de næste møder sammen med pointen om en tilstedeværende leder på alle skoler og indskærpelse af, at alle undervisningssteder har værdi som det enkelte barn og fællesskabets folkeskole.