Nibe Avis har modtaget nedenstående læserbrev fra Jesper Boas Therkildsen, formand for Nibe Baadelaug, der omfatter lejere af bådpladser i Nibe Jollehavn:

Nibe Jollehavn er – efter min mening – et af de smukkeste og mest attraktive steder i Nordjylland. Her er vi tæt ved fjorden med alt, hvad det giver af muligheder for vand- og sejlsport og – i særdeleshed – fritidsfiskeriet.

På denne tid plejer Værftet ved Jollehavnen i Nibe at summe af aktivitet, de fleste af bådene er kommet på land, nu skal der slibes og males, så grejet er klar til den kommende sæson. Sommerens fiskeri er overstået. Der plejer at være nyis på fjorden og fiskeriet går på pause.

Men på Værftet i Nibe er der stille
Pausen begyndte tidligere i år. Den danske regering har stoppet fritidsfiskeriet efter ål. Det er et for fritidsfiskerne i Nibe og omegn et komplet uforståeligt valg.

Her er masser af ål – både store og små
De dukker op i rejeruserne og bliver selvfølgelig omgående sat ud igen. Trusler om bøder og konfiskation af fangstgrej giver ingen lyst til at tage ål med i land. Men sammenholdt med, at man i Frankrig fortsat tillader, at der opfiskes tusindvis af kg åleyngel, der for høje priser sælges til de Asiatiske køkkener gør, at man som dansk fritidsfisker står fuldstændig uforstående overfor den danske regerings mangel på retfærdighedssans.

At "støvsugningen" efter åleyngel foregår i ferskvand, hvor EU åbenbart ingen medbestemmelse har, er efter min mening fløjtende ligegyldigt. De forskellige regeringer i EU plejer ikke at være bange for at protestere, når der opstår uligheder. Som fritidsfisker i Danmark er man i forvejen stærkt begrænset. Vi må højest fiske med 6 redskaber og vi må ikke sælge, bytte eller bortgive vores fangst. Vi er – via vores fritidsfiskerlicens – med til at betale for udsætning af fiskeyngel i de danske farvande og mener dermed, at vi har ret til at "høste" lidt af det, vi har været med til at så!

Ruserne kræves nu også ændret, så der i realiteten blot er tale om et rør, der er åbent i begge ender – ubrugeligt til fiskeri. Det sidste angreb på fritidsfiskeriet er et kommende forbud mod garnfiskeri i Limfjorden. Angiveligt som et modtræk mod hummerfiskeri med garn; men hvis der bliver fanget én hummer om året her omkring, er det en sensation. Ved at stoppe garnfiskeriet forsvinder muligheden for at fange skrubber og ikke at forglemme – den ældgamle tradition med selv at kunne fange sild.

En for Danmark tusindårs gammel livsstil er ved at dø
Det, mange, mange familier igennem tiden har kunnet – og – måske med lidt begrænsninger – ellers fortsat kunne nyde godt af – er med "et pennestrøg" helt lagt i graven. De daglige stunder på havnen – snakken om grej og vejr – det at kunne give en makker en hånd med, når det behøvedes. Bådene på land, der skal gøres klar, ruser og garn, der er sat til tørre på græsset – alt det er slut.

Der er blevet stille i de små havne i Danmark, og nu ser det ud til, at der bliver helt stille i de små fiskerlejer i Limfjorden.

Det er simpelt hen uforskammet!

Jesper Boas Therkildsen