Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen tiltrådte 1. december sidste år, og i månederne efter sin tiltrædelse har han besøgt en lang række sogne og kirker i Aalborg Stift. Søndag var turen så kommet til Vokslev sogn i Nibe-Vokslev pastorat.

En kun ca. halvfyldt kirke var søndag rammen om en gudstjeneste, forestået af Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen. Som indledning kan han sammen med provst Anna Døssing Gunnertoft og sognepræsterne Tine Junker Dalgaard og Elisabeth Hildestad ind i kirken i procession.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen prædikede i Vokslev Kirke.

Biskoppen gennemførte gudstjenesten, hvorefter han og følget begav sig til »Vokseværket«; bygningerne efter den tidligere Vokslev Friskole. Her var der spisning, hvorefter biskoppen fik ordet og fortalte dels om sig selv og sin vej til bispeembedet, ligesom han kom ind på hvordan bispe-embedet virker og han fortalte eksempler derfra.

Læs mere fra biskoppens besøg i Vokslev Kirke, i den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.

Efter gudstjenesten i Vokslev Kirke fortalte Thomas Reinholdt Rasmussen om sit liv og sit virke som biskop.