- Fredag, 14. september 2012

På et stort fællesmøde med ca. 70 deltagere, blev der torsdag aften opstillet i alt 18 kandidater til det kommende valg til menighedsrådet.
Det særlige ved det kommende menighedsrådsvalg i Nibe og Vokslev sogne er, at der ved dette valg skal vælges medlemmer til ét fælles råd for begge sogne. Ikke at sognene som sådan lægges sammen, men den tætte forbindelse mellem Nibe og Vokslev sogne som har hersket gennem årtier, gør sammen med det faktum, at store dele af den sydlige Nibe by, faktisk hører til Vokslev sogn, at der fra det kommende kirkeår er besluttet, kun at vælge medlemmer til ét fælles menighedsråd.
På orienterings- og opstillingsmødet blev der efter vedtagelse i de to nuværende menighedsråd, besluttet at opstille en liste for Vokslev sogn, der besætter fem af rådets 12 pladser.
Tilsvarende for Nibe sogn, er der nu opstillet en liste, der ved valget besætter syv af rådets 12 pladser.
De opstillede lister er:
For Vokslev Sogn For Nibe Sogn
Albert Fristrup Andersen Bent Møller
Anna Marie Buus Jensen Niels Pedersen
Jesper Have Niels Thorup
Inger Bach Hansen Vita Skammelsen
Bente Kvist Rita Hyldahl
Niels Janum
Yvonne Klokkerholm Madsen
Suppleanter Suppleanter
Jens Chr. Niss Kirsten Adelsen
Jens Richardt Strauss Poul Robert Jensen
Rosa Kvist Kirsten Bendix
Indleveres der inden 2. oktober kl. 19.00 ikke yderligere kandidatlister, er de førstnævnte fem hhv. syv på hver liste valgt, mens de øvrige er suppleanter.
To veteraner stopper i menighedsrådet
Ved opstillingsmødet bekendtgjorde et medlem af hvert af de to menighedsråd, deres afgang, efter mange års arbejde.
Af de nuværende medlemmer af Vokslev Menighedsråd genopstiller Elly Andersen ikke – de fleste af hendes 24 år som medlem af rådet har hun fungeret som kasserer.
Af de nuværende medlemmer af Nibe Menighedsråd genopstiller følgende ikke: Inge Lise Petersen, Bente Grau Jensen og Herdis Birkkjær. Sidstnævnte blev første gang valgt til Nibe Menighedsråd i 1980, og har – afbrudt af otte år som medlem af Nibe Byråd – været medlem siden.










