- Søndag, 9. september 2012

Deltagerne i Sikker7 gennemgik praktiske cyklistprøver på en lukket bane.

Rådmand Tina French Nielsen åbnede Sikker7 dagen, under stor opmærksomhed fra deltagere og arrangører.

Magnus Lasthein, Eventyrbakken i Nibe, blev den heldige vinder af en helt ny cykel. Her omgives han af - fra venstre cykelhandler Johnny Kenlev, Eventchef i Sikker7 Torben Jakobsen - og til højre banedommer Hans Chr. Hansen.

Cykeludstyret blev behørigt tjekket af cykeldirektør Ejler Jakobsen - her er det den senere vinder af en ny cykel, Magnus Lasthein.
Nibe Alternative Bicykleklub havde lørdag stor succes med det årligt tilbagevendende indslag »SIKKER7«, som i år trak hele 47 cyklister, inden for aldersrammen 7 år til 7. klasse.
– Vi havde på forhånd stillet forhåbninger om at slå sidste års antal af kursister, og det lykkedes, fortæller en lykkelig eventchef i NAB, Torben Jakobsen: – Godt en halv snes kursister meldte sig i løbet af lørdag formiddag, og det bragte antallet op på de rekordagtige 47, der således gennemførte Sikker7-dagen.
Forud for selve Sikker7 dagen var gået et omfattende arbejde med at forberede kursusforløbet, idet de små cyklister, hvoraf langt de fleste medbragte én eller begge forældre, blev mødt med en officiel åbning, foretaget af rådmand Tina French Nielsen – efterfølgende en indskrivnings procedure, teorikursus, cykel-tjek og kørsel på bane. Efter kurset blev der udstedt et flot diplom, med de gennemførte discipliner - alt sammen godkendt og underskrevet af cykeldirektøren.
De få mangler, der viste sig at være på kursisternes cykler, blev på stedet og beredvilligt udført af cykelhandler Johnny Kenlev, Cycle-O; helt kvit og frit.
I sin tale ved åbningen af Sikker7-dagen sagde rådmanden til de små cyklister, at det er vigtigt med stor fokus på sikkerheden, og at materiellet er i orden, når man begiver sig ud på vejene, f.eks, til og fra skole. Hun roste samtidig det frivillige initiativ, som folkene i Nibe Alternative Bicykleklub udviser, incl. den støtte, som en række sponsorer giver til Sikker7.
Undervejs i Sikker7 arrangementet blev der lejlighed til at bese Nibes allernyeste udstyr fra den lokale brandstation, idet beredskabets folk fra Station Vest, stillede med hele to moderne brandsprøjter, hvoraf den ene er helt spilnerny.
Der var endvidere besøg fra Nordjyllands Politi, hvor en motorcykelbetjent viste køretøjet frem, og der blev lejlighed til at sidde »på en rigtig politi motorcykel«.
Forældrene var der ligeledes tænkt på, med »Forældreparkering«, hvor der var gratis kaffe med kage, saft og frisk frugt, i den særligt til lejligheden indrettede café.
Da Sikker7-dagen sluttede, blev der trukket lod om en række præmier, her i blandt en splinterny cykel, delvist sponseret af den lokale cykelforretning »Cycle-O«. Her blev vinderen Magnus Lasthein, fra Eventyrbakken i Nibe.
Den alternative cykelklub er tidligere er kendt for lokale indslag som Sildemarkeds-baren »Par No.7« og »Privathospitelt Stue 7«, og i forsommeren gennemførte otte af klubbens medlemmer en bestigning af alpetinden »Alpe d'Huez« i Frankrig.










