Nibespillerne kæmper foran Øster Hornums mål, i forsøg på at score.

FODBOLD - Serie 3

Nibe Boldklub - Øster Hornum IF: 4-2 (2-1)

Mål for Nibe: Nicolai Nielsen, Allan Nielsen, Asbjørn Corfitz, Andreas Schunck.

På en regnfuld oktoberlørdag tog Nibes serie 3 mandskab imod lokalrivalerne fra Øster Hornum. I det første opgør mellem de to hold, blev det til en kneben Nibe sejr. Hjemmeholdet kom med en knap så god kampstatistik, da de seneste to opgør var tabt, og oprykningschancen reelt forsvundet.

Det var dette til trods et veloplagt hjemmehold der startede kampen bedst og efter et par løse chancer rev rutinerede Allan Nielsen sig fri i feltet, hvorefter en Øster Hornum forsvarer kom for sent. Dette resulterede i et straffespark, som anfører Nicolai Nielsen sikkert omsatte. Få minutter senere var der atter balance i regnskabet, da en midtbanespiller fra gæsterne fra 35 meter flot sparkede bolden i det lange hjørne.
Dette slog ikke hjemmeholdet ud af kurs og Allan Nielsen kunne bringe Nibe foran 2-1 på en ripost, efter et godt sparket frispark af Andreas Schunck.

I anden halvleg forsøgte Nibe stadig at være i boldbesiddelse og med en god aktion kunne Asbjørn Corfitz bringe hjemmeholdet yderligere foran. Kampen burde have været lukket da Andreas Schunck udnyttede en flot dybdealflevering fra Jonas Koldkær og chippede bolden over en fremadstormende ØH målmand.
Men udeholdet gav ikke op og der kom fornyet spænding i kampen, da gæsterne udnyttede et koncentrations svigt i Nibes bagerste kæder og reducerede til 4-2.
De sidste 10-15 minutter var det Øster Hornum, der pressede på, og kun storspil fra vikarierende målmand Christian Hansen forhindrede Øster Hornum i at score yderligere. Nibe forbliver i toppen af rækken og bevarer fortsat et teoretisk håb om at rykke op i serie 2.