Nibes herrer mødte Aalborg KFUM. Her er det Morten Høygaard der slider sig fri.

Nibes damer mødte Oddense/ Otting. Christina Olesen(t.h.) kæmper med en modstander, i overværelse af Nibespillerne Malene Skipper (8), Anne Møller (7) og Lene Skak (9).

For mange udfald kostede igen

Nibe HK - Aalborg KFUM: 23-28  (9-9)

Målscorere: Mads Espensen 5, Sead Maksumic 5, Morten Høygaard 4, Søren Larsen 3, Lars Larsen 2, Mathias Jensen 2, Mikael Kaarsberg og Rasmus Jonasson 1.

Fredag aften gæstede ligareserverne fra Aalborg KFUM Nibe Idræts- & KulturCenter. Hvis man kiggede på stillingen, så ville det ligne en sikker udesejr, da holdene er at finde i hver sin ende af stillingen.

Kampens indledning blev dog en lige én af slagsen, hvor det var forsvaret og stærke målmandspræstationer, der var mest i øjnefaldende. Hjemmeholdets træner Morten Krogsgaard havde fået skubbet noget gejst ind i sit hold og Nibenitterne troede på tingene i første halvleg, hvor eneste store minus, var de rigtig mange brændte chancer og derfor kunne man heller ikke få lavet et hul til gæsterne fra Aalborg, og holdene kunne derfor gå til pause helt lige, 9-9.

Anden halvleg blev så kampens afgørelse. Det var som værterne ikke kom ud efter pausen, og man gav let spil til udeholdet, som lynhurtigt fik oparbejdet en føring på 7-8 mål indenfor de første 10 minutters spil i anden halvleg. De sidste 20 minutter blev et desperat forsøg fra hjemmeholdet på at indhente føringen, men rytmen vente aldrig tilbage til Nibenitterne og det blev en sejr til Aalborg KFUM på 23-28.

Torsdag får Nibe besøg af Nordthy, i forsøget på at få første sejr I sæsonen.

 –      –      –

Oppe mod overmagten.

Nibe HK - Oddense/ Otting  17-24 (7-8)

Flest mål for Nibe: Christina Olesen 4, Lene Skak 3

Det var puljens tophold, Oddense/Otting som lørdag middag gæstede Nibe Idræts- & Kulturcenter.

Nibenitterne gik frisk til sagen og tog kampen op med topholdet og det lykkes flere gange i første halvleg at presse gæsterne. Nibe HKs træner René Jensen kunne ærgre sig over for mange brændte chancer i første halvleg, hvor værterne havde chancen for at drille udeholdet, men de rutineret gæster var særdeles effektive og kunne gå til pause med en føring på et enkelt mål, 7-8.

Anden halvleg beviste udeholdet, der stadig ikke har tabt point i denne sæson, at de er et yderst velspillende og godt hold. Nibenitterne hang efter gæsterne hele anden halvleg og René Jensen kunne konstatere, at Oddense/Otting i anden halvleg var bedre i alle spillets faser.

Det hele endte med en fortjent udesejr på 17-24.

I forbindelse med kampen mindede og ærede Nibe HK sammen med publikum I Nibehallen, en af klubbens stiftere og formand igennem flere år, Bruno Jensen, ved at holde et minuts stilhed. Bruno Jensen døde den 4. November 2012.