HÅNDBOLD, herrer, 3. Division
Nors - Nibe HK  26-30 (13-17)
Målscorere for Nibe: Lars Christesen 8, Lars Larsen 4, Mikael Kaarsberg 4, Anders Droob 4, Rasmus Skoda 3, Rasmus Jonnasson 3, Mads Espensen 2, Kasper Høygaard og Jonas Haldrup begge 1.

Torsdag aften var der tre debutanter med i Nors for Nibe HK'S bedste herrehold. Nibe træner, Morten Krogsgaard, havde valgt at tage tre af de talentfulde U18 spillere, som klubben besidder, med til den vigtige udekamp. Andreas Brunsgaard, Rasmus Skoda og Anders Droob høstede alle store roser fra træneren, som også roste sit mandskab for at kæmpe det bedste de har lært, selvom situationen i bunden ser rigtig svært ud for Nibenitterne.
Nibe holdet fandt fra kampens start rytme og fart i spillet, og var særdeles skarpe i afslutningerne. Det lykkes Nibenitterne at lave 17 mål i første halvleg, hvor hjemmeholdet kun fik lavet 13 mål.
I anden halvleg gik Nors frem i et mere offensiv forsvar, som gæsterne havde svært ved at finde løsninger på at komme igennem. Det gjorde, at hjemmeholdet kom mere med i kampen og tog også føringen mit i anden halvleg. Men en stor præstation i Nibemålet af Michael Pedersen og stor gejst på holdet gjorde, at Nibe hurtigt kom tilbage på vindersporet og kunne hente en vigtig sejr på 30-26.

Tirsdag aften spiller holdet 4. runde i landspokalturneringen, på hjemmebane i Nibe Idræts- & KulturCenter.

Søndag møder Nibe Aalestrup, i årets sidste kamp inden vinterpausen.