For nylig blev der afholdt elevstævne på Rideklubben St. Restrup.  Rigtig mange børn,forældre og bedsteforældre mødte op.
Dagen startede med kommandoridning og elevstævne i dressur. Hestene og rytterne var flot pyntet. For nogen af børnene var det første gang de red stævne, og det var tydeligt, at se at de var spændte men også meget stolte.
Der blev også tid til at hygge sig i rytterstuen med varme vafler, kaffe, slikposer og andre lækerier, mens der flittigt blev købt lodder i tombolaen.
Der var præmieoverrækkelse og alle rytterne fik et blad fra Wendy og 1. og 2. pladsen fik en rosette. 1. pladsen i de 3 sidste klasser fik desuden et flot skridttæppe. Det var nogle rigtig dygtige ryttere og der blev givet rigtige mange flotte point. Rideklubben kan godt være stolte af de mange dygtige ryttere og den flotte opbakning  til stævnet.