- Lørdag, 8. december 2012

Fredag markerede starten på en spændende tid for Nibe Boldklubs U13 drenge. Det var nemlig første møde med en ny træner. Det er Christian Sivebæk, der til daglig spiller i Vejle Boldklub i 1. division. VBK ligger i øjeblikket til oprykning til Superligaen.
Christian vil træne drengene indendørs den kommende tid, og allerede den første træningsgang var der masser af gode råd og inspiration til spillerne.
Den aktive forældregruppe omkring holdet, der har fået aftalen i stand, arbejder også allerede nu med den kommende sæson. Der kommer en ny træner til udendørssæsonen og der arbejdes både med sociale arrangementer og en fodbold tur for holdet.










