- Tirsdag, 26. marts 2013

I sidste uge kunne den nye FAKTA forretning i Nibe slå dørene op, efter nogle ugers ombygning.
I forhold til den hidtidige FAKTA forretning i Nibe, har den nye forretning et større udvalg af frugt og grønt samt et større sortiment af de fleste varer. Der foruden er der etableret en bake-off afdeling, fortæller butiksleder Kate Mathiesen, som på billedet overrækker blomster til den allerførste kunde Lilly Madsen, mens Ruth Larsen er klar til at blive den næste til at modtage en buket, som Bruno Larsen står klar med. De første timer og åbningsdagen igennem strømmede kunderne til og tog for sig af de gode tilbud og øvrige varer.










