Lokalerne på Østerlandsvej anvendes optimalt med flere aktivitetstilbud.

Nibe nye whist klub har set dagens lys og har fået mulighed for at bruge marinestuen på Østerlandsvej i Nibe til deres mødeaftener.
Det er en af marineforeningens medlemmer der står bag opstarten af whistklubben.
Det må siges at klubben er kommet godt fra start, og havde ikke færre end 25 spillende deltagere den første aften, fortæller Poul Erik Petersen fra Nibe Marineforenings bestyrelse.
Marineforeningen har hele tiden været på udkik efter flere tiltag, således at lokalerne kan udnyttes optimalt, og lægge hus til, bl.a. sådanne arrangementer med et medlem som ansvarlig. Den nye whist klub ser frem til en god sæson, og ser gerne at flere whistglade personer finder frem til lokaliteterne.
Marineforeningen påregner også at lokalerne kan bruges til kulturelle indslag såsom foredrag, udstillinger m.m.
Lokalerne benyttes også i større udstrækning af medlemmer til afholdelse af private arrangementer.
Nibe er jo desværre ikke overbebyrdet med lokaliteter der kan rumme mange af de behov for små møder og arrangementer som mange har behov for, så det håber Nibe Marineforening kan være med til at løse, slutter Poul Erik Petersen.