Nibe Rotary klub er specielt aktiv på et af Rotarys udvekslingsprogrammer.

Jon Kirk med to af sine brasilianske søskende.

Der bades i en lagune i Mato Grosso.

Jon Kirk var en af de heldige, som kom til Brasilien på Rotarys udvekslingsprogram. Jon bor i løbet at sit år hos tre forskellige familier, går i det brasilianske skolesystem sammen med lokale unge, deler sin hverdag med sine værtssøskende, og lever sit liv som andre unge gør i Brasilien. Lige nu er Jon ca. 1/3 henne i sit udvekslingsår, og har lige oplevet en meget anderledes jul. Jon skriver her om sine oplevelser fra julen i det fremmede:

Julen er en milepæl for os udvekslingsstudenter; at være mere eller mindre halvejs gennem et udvekslings år giver et væld af tanker. En stor blanding af savn til de danske juletraditioner, gåpåmod til nye udenlandske traditioner, de brunede kartofler og ris a la mande er skiftet ud med ris, bønner og den brasilianske ret »feijao«. Det er selvfølgelig meget få ting der er ens mellem den brasilianske jul og den danske. Det skulle da lige være at julen er en herlig tid med masser af familie, og den absurd tidlige juledekoration i shopping centrene.

Opens external link in new windowLæs hele Jons historie i Nibe Avis

Nytår i Brasilien er helt klart også noget jeg kan anbefale. Igen samles familien og spiser middag sammen. Her er det normalt at have 3-retters med rigeligt af valgmuligheder – brasilianske tapas, brød med diverse eksotisk smagende sovse. Når klokken nærmer sig midnat tager de fleste folk ned til stranden – venner, familie, bekendte etc.

Jeg bor i Fortaleza, den største by i det nordøstlige Brasilien. Selvom fattigdom er et stort problem her, hvilket også gør at byen til en af de farligste i verden, så bærer den selvsamme fattigdom også en bevaring af brasiliansk kultur.