- Tirsdag, 22. oktober 2013


St. Restrup IF’s håndboldafdeling var i skolernes efterårsferie vært for Nordjyllands største håndboldskole med 46 deltagende børn. Det var unge drenge og piger i alderen 10 til 14 år, der havde tilmeldt sig tre dage på håndboldskolebænken.
Det at arrangere håndboldskole, er ikke helt nyt for RIF. Det er nemlig 2. år i træk, at RIF’s håndboldafdeling er vært for arrangementet i samarbejde med DGI.
Succesen er baseret på frivillige hænder fra RIF, og en masse glade håndboldinteresserede spillere fra RIF samt flere klubber i omegnen. Dagene har været fyldt med god træning, socialt samvær og sund kost.
Med den positive opbakning fra deltagerne, og de frivillige hænder, kan RIF håndbold allerede nu afsløre, at succesen vil blive gentaget i efterårsferien 2014.









