By- og Landskabsudvalget har godkendt ny lokalplan til sognegård i Nibe.

Den tomme grund ved Stenvej giver sammen med det gule hus til nedrivning i Kirkestræde plads for den kommende sognegård.

By- og Landskabs rådmand Hans Henrik Henriksen (S): Den nye plan imødekommer indsigelser og giver fortsat rammer for en vis fornyelse.

Med en række tilretninger af det tidligere fremlagte forslag til lokalplan for byggeri af en ny sognegård mellem Stenvej og Kirkestræde i Nibe har Aalborg Kommunes By- og Landskabsudvalg nu godkendt lokalplanforslaget.

På sit møde i sidste uge behandlede Aalborg Kommunes By- og Landskabsudvalg et fremlagt forslag til lokalplan for den kommende sognegård i Nibe. Planen blev fremlagt tidligere på året og har gennem en offentlighedsperiode afstedkommet ni indsigelser fra borgere i Nibe, som udvalget behandlede.

Rådmand Hans Henrik Hensriksen (S) siger til Nibe Avis, at der på en række punkter er taget hensyn til indsigelser, og at der fortsat er visse muligheder for at opføre en bygning, der viser fornyelse i området, men samtidig klæder de forskellige stilarter af bygninger i den gamle bydel.

Aalborg Byråd skal vedtage den nye lokalplan endeligt før den er gældende.

Læs hele artiklen i denne uges trykte udgave af Nibe Avis.
Du kan læse den trykte udgave på Nettet - fra midnat til onsdagOpens external link in new windowOpens external link in new windowHER