Ældre Sagen, Nibe, har afholdt årsmøde i Multisalen i Nibe Idræts- & KulturCenter med deltagelse af 68 medlemmer blandt afdelingens 1415 medlemmer..

Berit Severinsen fik overrakt blomster af 10-års jubilaren, formand Grethe Olsen, som på mødet også selv fik anerkendelse med tildeling af en 10 års nål.

Bestyrelsen havde til mødet allieret sig med tidligere formand for Ældre Sagen i Aalborg Hans Vinter Buus, der  blev foreslået og valgt som dirigent.
Formand Grethe Olsen aflagde en særdeles fyldestgørende beretning af de mange lokale aktiviteter, og velbesøgte arrangementer, rejser for medlemmerne og kurser til inspiration for bestyrelsens og frivilliges fremtidige virke. Hun takkede desuden lokalforeningens 1415 medlemmer, heraf 77 frivillige, for opbakning, hjælp og deltagelse, samt bestyrelsen for godt samarbejde i årets løb.
Kasserer Poul Erik Lund fremlagde regnskabet og næstformand Leif Mortensen orienterede om lokalforeningens fremtidige virke. »Ensomhed« og »Vigtig med Motion« bliver store emner i det kommende år og arrangementsgruppen har allerede planlagt arrangementer frem til årsmøde 2016.
I kommende uge annonceres om nye frivillige til opstart af Søndagscafé.    Kurser for frivillige er opprioriteret og meget vigtigt, understregede Leif Mortensen.

Valg af lokalbestyrelsesmedlemmer for 2 år
På valg var: Grethe Olsen, Poul Erik Lund, Else Kristensen og Berit Severinsen.  Alle modtog genvalg undtagen Berit Severinsen, som ikke ønskede genvalg.  Bestyrelsen indstillede i stedet Anna Hansen.  
1. suppleant – genvalg til Aase Holt Christensen
2. suppleant – forslag fra bestyrelsen var her Sonja Bjerre Nielsen.
Formand Grethe Olsen takker bestyrelsesmedlem og formand for motionsgruppen Berit Severinsen for særdeles godt engagement og indsats.
– Det glæder os, at du forsætter som instruktør, lød det fra lokalformanden.  Berit Severinsen fik på mødet overrakt blomster.
Næstformand Leif Mortensen overrakte Grethe Olsen 10 års nål og en buket blomster med tak for hendes store engagement og indsats i hele Ældre Sagens virke.
Hans Vinter Buus takkede afslutningsvis de fremmødte for god ro og orden med følgende personlige kommentarer: – I ligger bestemt ikke på den lade side her i Nibe. Husk nu på, at det er frivillige der sætter frivillige i gang.
Herefter var der tid til Gule Ærter med tilbehør.   

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig  med:
Formand Grethe Olsen, genvalg
Næstformand Leif Mortensen, genvalg
Kasserer Poul Erik Lund, genvalg
Kirsten Mortensen
Else Kristensen
Verner Sørensen    
Anna Hansen, nyvalgt
1. suppleant – Aase Holt Christensen, genvalg
2. suppleant – Sonja Bjerre Nielsen, nyvalgt.