Debutant mål hold liv i oprykningen indtil 10 minutter før tid.

Vegger IF's Morten Hald i nærkamp med Nørager/Rørbæks forsvar.

FODBOLD - serie 5

Nørager/Rørbæk IF - Vegger IF: 2-1 (1-0)

Mål for Vegger IF: Yuri Fernandez

Der var et afbudsramt Vegger fodboldhold, der lørdag stillede op til oprykningskampen mod Nørager/Rørbæk på Rørbæk Stadion. Ikke færre end 6 afbud gav debut til Yuri Fernandez, som 10 minutter inde i 2. halvleg bragte balance i målscoren på Rørbæk stadion.

Hjemmeholdet bragte sig fortjent foran midt i 1. halvleg. Men efterhånden fik Vegger sig spillet ind i kampen og fik en række gode contra chancer. Efter pausen kunne debutanten Yuri Fernandez således score på et flot skud fra kanten af feltet.

Jubelen var stor blandt de medrejsende tilskuere, desto større var skuffelsen selvfølgelig også, da hjemmeholdet bragte sig foran 2-1, 10 minutter før tid. Vegger formåede dog at spille sig til yderligere et par chancer og følte sig bortdømt, da en af hjemmeholdets forsvarsspillere ramte bolden med albuen i hovedhøjde, men dommerens fløjte forblev tavs. Lige nu er det hårdt, efter at vi har været så tæt, lyder det fra træneren Klaus Sørensen, der dog alt i alt kan se tilbage på en tilfredsstillende sæson.

Efter en foreløbig gennemgang af resultaterne fra de andre kredse, tyder alt på, at der også står serie 5 på Veggers visitkort i 2014, lyder det afslutningsvis fra holdleder Asger Andersen.