Skarpe januar priser ledsages af gratis Hot Dogs til de første 500 udsalgskunder, varm kakao serveret af beredskabets forplejningstjeneste – og Nibe Bryghus’ ØL’igencen er på plads med smagsprøver og salg af øl.

Når Nibes udsalgsforretninger i morgen søndag med en ekstraordinær åbningsdag skyder vinterudsalget i gang, er der samtidig tradition for, at der serveres en spiselig forfriskning for udsalgskunderne. På den måde kan der blive tid til en lille pause mellem udsalgsindkøbene i de lokale forretninger.

Igen i år har forretningerne valgt at servere hot dogs, og der udleveres således »varme hunde« til de første 500 udsalgskunder fra den opstillede pølsevogn på Skomagertorvet. Når de 500 hot dogs er udleveret, sælges der fortsat fra menukortet med hot dogs – til en populær udsalgspris, forstå’s.

Samtidig med servering af hot dogs stiller forplejningstjenesten fra det lokale beredskab op og serverer gratis kakao til udsalgskunderne.

Udsalgsforretningerne i Nibe annoncerer udsalget og mange af de gode tilbud på disse sider i Nibe Avis.

Opens external link in new windowLæs HER forretningernes tilbud i Nibe Avis