- Fredag, 14. december 2012

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen (t.v.) har her overrakt prisen som årets landsby-ildsjæle til Gunnar Jensen og Kurt Christiansen.
Nogle gange er projekter så gode og gennemførte, at der skal mere end én person til at løfte prisen som ildsjæl for sagen. Et sådant projekt har Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling anset de seneste års udvikling omkring St. Restrup Forsamlingshus for at have gennemgået.
Ud over at have gennemgået en fysisk udvikling og opdatering, har arbejdet omkring Fremtidens Forsamlingshus i St. Restrup også været omgærdet af en ildhu og entusiasme i sagens gennemførelse, og der er ligefrem kommet en bog om 100 års udvikling på stedet, ud af anstrengelserne.
To af hovedkræfterne bag denne udvikling og ikke mindst resultaterne, blev i denne uge tildelt prisen »Årets Landsby ildsjæle« i Aalborg Kommune 2013. Prisen tilfaldt Gunnar Jensen og Kurt Christiansen, begge St. Restrup.










