- Søndag, 3. marts 2013

Der var stort fremmøde, da ungdomsafdelingen satte standeren for fodboldsæsonen 2013.
Lørdag satte Nibe boldklub for anden gang i år Dannebrog til tops i forbindelse med en standerhejsning. Denne gang var turen kommet til mellemgruppen, fra årgang u-9 til u-13 både drenge og piger.
Efter en kort velkomst af formand Anders Fokdal gik de forskellige årgange ud på anlægget for attræne en lille times tid. Trods trængsel på sandbanen, da de øvrige baner på anlægget ikke er givet fri af kommunen, hyggede de unge mennesker sig over at komme ud igen.
Herefter var der tid til pølser, sodavand og hygge i klubhuset i et par timer inden det var tid til at vende hjem.










