- Mandag, 3. november 2014

Niels Aage Simonsen (t.v.) modtager her pokalen af formand Flemming Nygaard som det synlige bevis på udnævnelsen til Årets VIF'er.
Det var et populært valg, da Flemming Nygaard for nylig kunne udnævne Årets VIF’er til afslutningsfesten i Vegger IF.
Niels Aage Simonsen har bogstaveligt talt sat sit fodaftryk på gulvet i Vegger Idræts- & Kulturhus, lød det drillende i talen, som bid for bid løftede sløret for den store frivillige indsats, Niels Aage Simonsen har ydet såvel med byggeriet af Vegger Lethal i 2009 og senest Vegger Idræts- & kulturhus i 2013-14.
Men så sandelig også som dommer til utallige fodboldkampe i ungdomsafdelingen. Og der imellem er Niels Aage jo også fast mand på Grand Old Boys holdet, lød det afslutningsvis fra formanden for Vegger IF Flemming Nygaard.
Udover årets VIF’er blev der også uddelt pokaler til dame og herre seniorspilerne.
På serie 5 holdet kunne Klaus Sørensen og Mathias Ratmand give figterpokalen til Igor Oleinyk og spillernes fiduspokal til Kenneth Jørgensen. Per Villadsen og Martin Krøjmand gav de tilsvarende pokaler til Frank Andersen og Palle Mortensen.
På 7-mandsdameholdet kunne Mona Andersen og Pernille Strauss dele pokaler ud til Gitte Gregersen, Rita Andersen og Karin Hald.
Spillerne overrakte gaver til de frivillige seniorlederne, som tak for indsatsen, inden der blev festet igennem med højt humør resten af aftenen i foreningens nye klublokale i Vegger Idræts- & kulturhus..










