46 år er der gået siden det danske orkester Burnin Red Ivanhoe i 1969 udsendte deres første LP plade. Orkesteret gjorde det tilmed på en indtil da helt uset facon, nemlig som en dobbelt LP-plade – og mange fandt musikken en smule svært tilgængelig. Men snart faldt blandingen af beatmusik og avantgarde jazz i danskernes smag og »Burnin« var et af datidens mest travle og populære orkestre.

Burnin Red Ivanhoe på Halkær Kro lørdag aften.

Kim Menzer og Lone Selmer. Sidstnævnte et forfriskende pust i såvel de tunge som de lette numre fra repertoiret.

Lørdag aften havde orkesteret i 2015-udgaven fundet vej til Halkær Kro, hvor et engageret publikum på godt 100 fyldte salen og var vidne til et genhør med mange numre fra orkesterets første udgivelser – fra 1969 og de første år derefter. Burnin Red Ivanhoe har også siden de første år udsendt ny musik, men det er klassikerne fra de første LP-plader, publikum tænder på.

Således fremførte orkesteret da også 11 numre fra den gyldne periode fra 1969 til 1972 og kun tre numre her foruden fandt vej til sætlisten, hvilket publikum øjensynlig var ganske enige i.

Som koncerten skred frem kom en veloplagt Karsten Vogel mere og mere i centrum med underfundige forklaringer på hvordan orkesterets numre er skabt og hvorfor de hedder så og så. Måske en smule langtrukkent med disse forklaringer, men i sin enkelthed ganske underholdende.

Undervejs i koncerten klagede samme Vogel over et hold i ryggen, hvilket fik ham til – på opfordring – at lægge sig ned på ryggen på scenegulvet, for kortvarigt at betjene sin sopran saxofon, der i øvrigt fulgte ham gennem hele koncerten, afvekslende med andre typer sax og keyboards.

77-årige Kim Menzer var under Halkærkoncerten et særskilt studie værd. Rutineret betjente han trombone, slagtøj, tværfløjte og mundharpe, og selv da trombonen øjensynlig gik i stykker midt under et nummer, tog han det med humor og ophøjet ro.

Orkesterets besætning i øvrigt: Klaus Menzer: Trommer. Lone Selmer: Keyboards, vokal. Assi Roar: Bas. Jens Runge: Guitar, vokal. Sidstnævnte erstattede som ved tidligere lejligheder Ole Fick, som var en del af besætningen under orkesterets glansperiode i starten af 1970'erne.

Burnin Red Ivanhoe viste med deres performance, at de på ingen måde er kørt trætte i deres egen musik. De enkelte orkestermedlemmer viste i den grad overskud på scenen med hver sine indslag af solo på deres instrumenter.

Sætliste:

Avez-Vous Kaskelainen?

Tingeltangelmanden

Ridder Rød

Indre Landskab

Vallifanten

M144

Gong Gong The Elephant Song

Sig det

Purple Heart

Alting var bedre i de gode gamle dage

Mind The Gap

Snehvidekys

Medardus

EKSTRA: Ivanhoe i Brøndbyerne

 

#nibeavis