Anja Brønddum (2) og 6 Mette Møller, i pokalkamp.

Andreas Bruunsgaard (9), Rasmus Skoda (8), Mikael Kaarsberg (7) og Lars Christesen (4), i pokalkampen mod Nøvling.

Nibe Håndboldklubs damer videre i pokalturnering
Nibe HK (Jyll.serien) - Tårs (3.div.) 24-16 ( 13-10)
Der var tirsdag besøg fra 3. Divisionsholdet Tårs i 4. Runde i  håndbolddamernes landspokalturnering. Så der var langt op til lidt af en styrkeprøve for Træner René Jensens jyllandserie-mandskab.
Pigerne gik fint ind til sagen og spillede fra kampens start frisk til, og planen om at løbe de nordenfjords gæster over ende lykkes. Hjemmeholdet havde stort held med kontraangrebet og en hårdtskydene anden bølge. Det gav værterne en tre måls føring ved pausen på 13-10.
I anden halvleg blev gæsterne mere udstillet af hjemmeholdet, som løb fra udeholdet, der havde mere end svært ved at finde vej til Nibenitternes mål. Det betød, at værterne trak fra og sejren blev på hele 8 mål. (24-16)
Nibe træneren kunne således være yderst tilfreds med holdets indsats, især i forsvaret og de stærke målmandspræstationer i Nibe målet. Nu er der fortjent jule/nytårsferie til holdet

Herrer ude af håndbold pokalturneringen
Nibe HK (3. Div.) - Nøvling (3.div.) 26-30 ( 12-16)
Nibe træner Morten Krogsgaard havde en blandet følelse efter Nibenitternes pokalexit tirsdag aften. Skuffelse over at det kun blev til 4. Runde, men omvendt var gæsterne topholdet fra 3. Division, Nøvling. Det var lidt for stor mundfuld for Nibe holdet, som til kampen havde fundet plads til 3 U18 spillere mod gæsterne i stærkest opstilling.
Hjemmeholdet spillede deres chance og var i flere omgange helt tæt på gæsterne, men rutinen og kvaliteten på 3. Divisions tophold var bare for stor på dagen og hjemmeholdet måtte se sig slået med 26-30.
Nibenitterne får efter nytår atter chancen for at slå topholdet, når de to hold støder hovedet sammen i turneringen. Sidste opgave i 3. Division inden juleferien, bliver en udekamp mod Aalestrup.