Anders Fokdal.

Årets NB'er Nicolai Nielsen, får her overrakt den medfølgende pokal af Anders Fokdal.

Modtager af Saluttens Mindepokal, Thomas Severinsen, får her overrakt den medfølgende pokal af Anders Fokdal.

Knap 30 medlemmer af Nibe Boldklub valgte tirsdag aften på opfordring fra den siddende bestyrelse at udsætte valget af en efterfølger til formanden gennem de to seneste år, Anders Fokdal.

Årsagen var den enkle, at bestyrelsen ikke har fundet frem til en dandidat, der har været villig til at påtage sig opgaven, og Anders Fokdal har ønsket at blive fritaget.

Derfor måtte mødets dirigent, tidligere formand Jørn Nielsen, efter at have forespurgt forsamlingen om der her var en kandidat til formandsposten, vælge at udsætte beslutningen om valg af formand, mens Anders Fokdal indvilligede i at fortsætte som fungerende formand, indtil en ny kandidat er fundet, og der kan holdes ekstraordinær generalforsamling.

I forbindelse med generalforsamlingen mindedes medlemmerne tidligere kasserer Niels Søndergaard Pedersen, der døde sidste sommer.
På mødet blev den siden da fungerende kasserer, Mette Sløk Jensen. Endvidere var der genvalg til bestyrelsesmedlem Kenneth Nielsen.

Nibe Old Boys nedlagt
De fremmødte ved generalforsamlingen tog i øvrigt til efterretning, at foreningen Nibe Old Boys, dagen forinden var blevet nedlagt, og de samme medlemmer, der repræsenterer i alt fire Old Boys fodboldhold, har derefter til hensigt at melde sig ind i moderklubben NB.

I Nibe Avis’ trykte udgave, som udkommer onsdag den 6. marts, vil der være yderligere detaljer fra Nibe Boldklubs generalforsamling at læse om.

Pokaler uddelt
I forbindelse med mødet blev Nicolai Nielsen udnævnt til Årets NB’er 2012, og Thomas Severinsen fik tildelt »Saluttens Mindepokal«, til minde om tidligere holdleder og æresmedlem Erik Jensen, kaldet »Salutten«. Sidstnævnte pokal gives for udvist træningsflid og godt kammeratskab omkring klubbens førstehold.