Højageren, Farstrup.

Borgergruppen fra Farstrup opsøgte borgmesteren. Fra venstre Olav Pedersen, Anders Ørsnæs Kristensen og Gunner Laursen.

En tremands delegation fra Farstrup mødte torsdag op på det midlertidige borgmesterkontor i Nibe for at forklare – og få forklaret – situationen med usolgte byggegrunde i Farstrup.

Olav Pedersen, Anders Ørs- næs Kristensen og Gunner Laursen – alle lokale ildsjæle fra Farstrup, har gennem flere år forsøgt at få øjnene op hos byrådspolitikerne for, at byggegrunde i Farstrup faktisk KAN sælges, men kommunen viger tilbage fra at byggemodne dem, med mindre der er solgt tre grunde.

– Farstrup er ét af Aalborg Kommunes landsbyer, der fortsat er nogenlunde intakt og er velfungerende. Det fordrer fortsat udvikling, og her vil nybyggerier på udstykningen »Højageren« være et stort skridt fremad, lød argumenterne.

Thomas Kastrup-Larsen gav udtryk for kommunens holdning, men kunne også godt se udfordringen, som han lovede at tage med og se nærmere på. – Udfordringen er den samme mange steder i Aalborg Kommune, og vi kan ikke forsvare at binde mange penge i usolgte grunde, sagde han.