Foreningen Landsbyerne i Aalborg kommune, LAK, holdt før påske den årlige generalforsamling, og i det arrangement havde man indlagt en paneldebat.

Der var tre byrådsmedlemmer i panelet – rådmand Jes Lunde (B), gruppeformand Torben Froberg Poulsen (V) og Bjarne Jensen (A). De har alle tre hver især plads i forskellige byrådsudvalg med relation til landdistriktet.

Ideen med panelet var at høre de forskellige partiers syn på den førte landdistriktspolitik indtil nu, og at få løftet sløret for deres ønsker til dette område – ikke mindst set i lyset af det kommende kommunalvalg. Tilhørerne havde gode muligheder for at stille spørgsmål til panelet, og den mulighed blev udnyttet.

Skolerne var et vigtigt emne
Ikke overraskende blev skoleområdet hurtigt bragt på banen. Alle kunne huske situationen tidligere i denne byrådsperiode, hvor der opstod heftig debat om et forslag, der bl.a. indeholdt lukning af mange små skoler. Det blev dengang forhindret efter ihærdigt politisk arbejde, og nu vil mange meget gerne sikre sig, at man ikke igen skal igennem et sådant forløb. Nogle tilhørere foreslog, at man også lavede en tilbagerulning af de løsninger, der blev lavet som en slags nødløsninger sidst – bl.a. i Sebbersund og Bislev.

Det var et ønske fra flere at få lavet en fremadrettet plan for skolestrukturen – gerne med nogle langsigtede styringsredskaber med objektive kriterier for, hvad der skal afgøre en konkret skoles eksistens. Det kunne dæmpe forældrenes usikkerhed om fremtiden for deres børn.

Det var tydeligt at mærke, at skolerne er en hjertesag for rigtigt mange – bl.a. fordi landsbyskolerne ofte er det helt centrale omdrejningspunkt for lokalsamfundet. Tilhørerne efterspurgte også, at alle politiske partier kom med klare udmeldinger om dette emne.

Knas i samarbejdet med forvaltningen
Der blev også beskrevet mange problemer i forholdet mellem borgerne og den kommunale forvaltning.

Fx har forvaltningen gennemført besparelser på vedligeholdelse af mange offentlige arealer ude i de mindre byer. Når så de lokale ildsjæle får etableret grupper af frivillige, som gerne vil hjælpe med at holde deres by pæn, bliver de mødt med kommunale formaninger om, at private aktører ikke er forsikrede i disse situationer. Det fører naturligvis til, at de pågældende mister lysten til at fortsætte deres indsats.

Der blev også omtalt adskillige eksempler på lange ventetider på forvaltningens behandling af de ideer/forslag, som ihærdige ildsjæle i landdistriktet indsender.

Vækstbyerne
Blandt alle byerne i landdistriktet er der nogle, som er udpeget som vækstbyer. Det betyder bl.a., at de antages at have et større vækstpotentiale end kommunens mindre byer og landsbyer, og at vækstbyerne bedre er i stand til at klare sig selv. Men i vækstbyerne føler man sig ramt, fordi det kommunale tilskud til forskellige aktiviteter er mindre til vækstbyerne end til de øvrige byer. Man kunne ønske sig en særlig pulje målrettet aktiviteter i vækstbyerne.

Mange andre emner blev berørt i paneldebatten. Bl.a. kultur, foreningsliv, kollektiv trafik, mindre byers behov for almene og private boliger samt konsekvenserne af den grønne trepart.

Panelets deltagere var dog alle tre meget enige om, at der er masser af potentiale i byerne i kommunens landdistrikt.

Alt i alt mange relevante emner i en sober paneldebat, som blev gennemført i god ro og orden.