- Mandag, 13. februar 2023
Fredag i sidste uge blev det store museumsprojekt REGAN Vest i Rebild Kommune indviet under stor opmærksomhed fra politikere, fonde, museumsfolk mv., og publikum kan nu se frem til at opleve den tidligere tophemmelige bunker under kridtbakkerne nord for Rold Skov. Men man må væbne sig med tålmodighed, hvis man vil besøge Koldkrigsmuseet REGAN Vest, for der er fra starten solgt 22.000 billetter, og billetterne kan kun købes online, i det omfang, der bliver sat billetter til salg.
Gennem hen ved otte år er der gået med forberedelser, tilladelser, fremskaffelse af de 78 mio. kr., museum og koldkrigsbunker har kostet at opbygge og gøre klar til fremvisning. Fredag blev hele herligheden så indviet under stor opmærksomhed, og mandag kunne de første gæster træde ind til guidet rundvisning.
Læs mere i denne uges trykte udgave af Nibe Avis.









