Birgitte Bergmann Kristensen er valgt som ny formand for den lokale Venstre-forening, der dækker Nibe, Frejlev og opland.

Venstre Nibe-Frejlev har afholdt generalforsamling, og her blev Birgitte Bergmann Kristensen, der er bosiddende i Nibe med sin familie, valgt som lokalforeningens nye formand.

– Jeg takker for tilliden og ser frem til at fortsætte det gode lokale samarbejde med bestyrelsen og medlemmerne, sagde den nye formand.

Den afgående formand, Torben Froberg Poulsen, ønskede at give formandsposten videre, da han vil koncentrere sig om sit arbejde i byrådet i Aalborg. Torben Froberg Poulsen takkede for et stærkt år, et godt valg og den store indsats, mange har ydet i foreningen.

Torben Froberg Poulsen blev ved efterårets valg til Aalborg Byråd valgt med en markant stemmetal og har efterfølgende besat bl.a. poster som byrådsgruppens formand (genvalg), næstformand i udvalget for Teknik og Miljø samt udvalget for Miljø, sundhed og kultur.

Ser frem til Folketingsvalg
Venstre Nibe-Frejlev har samlet kræfterne for at støtte op om Venstres kandidater og bidrage aktivt lokalt i den aktuelle valgkamp, hvor Venstres formand Troels Lund Poulsen har meldt sig som statsministerkandidat. / JS