Eventyret om hvordan en lille fjer kunne blive til en hel Fuglesøjle

Der var engang en lille flok af byens yngre mennesker, der en dag mødtes på kirkegåden i den gamle landsby. De havde netop taget afsked med en kær ældre af byens indbyggere, og nu summede de lidt over hid og did, indtil en af dem pludselig udbrød:
– Har I hørt det? Har I mon hørt det?” og denne fortsatte: »Der findes her i vores by den aller ældste dør i hele landet!« Dette var ikke viden kendt, men var dog i adskillige årtier en del af undervisningen på både skolens og præstegårdens bænke, og mange kunne vel ranke ryggen ved deres kendskab til den gamle dør.
Nu ville skæbnen, at de selvsamme folk på kirkegården modtog en invitation til byens aller nyeste påhit. Der skulle være samling på mangt og meget, og snart udviklede sig idéen til, at netop denne lille fjer sagtens kunne blive til noget meget større!
Alle stod på tinde og ventede med spændthed den dag, hvor idéerne fik frit løb. Der kom kunstnere fra nær og fjern, og alle ville være en del af den lille landsbys pludselige interesse for kunst. Derfor var det heller ikke så sært at pengene strømmede til en lille kasse, hvorpå der stod Kunst til byen.
Nu er Kunst til Byen jo så sandelig mange ting, og den gamle herremandsdør havde jo en sådan størrelse, som ingen hvermands ejer har i dag, så derfor var den så svær at opnå.
Men sluttelig var der bud fra Mors. Her havde en erfaren kunstner hørt en lille fugl synge om at en gammel landsby havde fået en god idé. I netop hans hverv kunne han rettelig forme en fugl, ja endog flere, hvis byen havde lyster derpå. Dette kunne byen ikke sige nej til, og han kunne straks begynde at udfolde sine kunstneriske evner.
En dag oprandt så dagen. Der var gået et år, men hvilket år. Byen var som forandret. Den var blevet udnævnt som årets aktivste by i nærmeste omkreds, og det summede da også af Kunst og liv på skole, i lergrave og mange andre steder, og nu kunne det smukkeste fuglestykke endelig arrivere til byen. Fuglesøjlen, blev den kaldt, og den rankede ryggen en ekstra gang, da de stramme bånd slap deres greb omkring dens nye udfoldede vinger.
Og her står den så i byens nærmeste midte og bryster sig af at være det første skud på stammen, for det lader sig høre, og det skulle være ganske vist, at i netop disse dage er der lyd derfor, at der venter flere kunstneriske eventyr i den lille landsby. Rigtigt gættet: Landsbyen er Sønderholm.

I denne uges trykte udgave af Nibe Avis sættes der FOKUS PÅ SØNDERHOLM

Fuglesøjlen er her monteret og bliver indviet om kort tid.