
- Mandag, 12. juni 2017
FODBOLD - Serie 3
St. Restrup IF – LKB Gistrup: 2-1 (1-0)
Målscorere for RIF: 1-0: Christian Montoya, 2-0: Anders Holt.
St. Restrup IF tog i mod LKB Gistrup. Et opgør, hvor LKB Gistrup med en sejr kunne holde trit med Aalborg KFUM i kampen om rækkens førsteplads. St. Restrup IF vandt de to holds første indbyrdes opgør med 0-1 i Gistrup.
Begge hold åbnede kampen godt. Det var tydeligt, at det var to hold som ville ”spille” fodbold, som var sat hinanden stævne. Efter 25 min slap St. Restrup IF’s Christian Montoya igennem, og her svigtede angriberen ikke, og sendte bolden i mål til 1-0. Dette var også stillingen ved pausen.
Anden halvleg åbnede St. Restrup IF bedst. Anders Holt havde en gylden mulighed, tidligt i halvlegen, men måtte se sit forsøg gå forbi målet. Anderledes skarp var han få øjeblikke senere, da han efter to omgange fik sparket bolden i mål til 2-0. I denne periode havde hjemmeholdet godt styr på gæsterne. Men efter 70 min fik LKB Gistrup reduceret, da hjemmeholdet kiksede i deres opspil, hvilket gav LKB Gistrup en mulighed, som de scorede på til 2-1. Trods et massivt LKB Gistrup-pres mod kampens slutning holdt St. Restrup IF fat i deres føring, og kunne dermed trække sig ud af opgøret som vindere med cifrene 2-1.