- Fredag, 31. januar 2020
Mandag eftermiddag hørte 42 deltagere i aktivitetscenteret »Kastanjegården« i Frejlev-musiker Mads Toghøj. Det blev en skøn eftermiddag, hvor Mads Toghøj, sangskriver, sanger og musiker underholdt med et repertoire, der spændte over gode gamle covernumre.
Der var country sange, irske sange, rock/blues, egne sange til numre som hans morfar »Fisker Thomas« underholdt med i 70erne og 80erne. Mads Toghøj har lige holdt 20-års jubilæum som musikalsk arbejdsmand, og sang og spillede denne eftermiddag på Kastanjegården med musik af Johnny Cash, Elvis Presley, John Denver, Kris Kristoffersen for at nævne nogle af kunsterne.
Der blev også plads til at nyfortolke Fisker Thomas og Jens Memphis. Det blev en uforglemmelig eftermiddag, hvor deltagerne kunne tage glade hjem efter at have fået en god musikalsk oplevelse. Det var derfor ikke et usædvanligt syn, at en del af publikum gik smånynnende hjem fra Kanstanjegården denne eftermiddag.