FODBOLD – Serie 2, herrer

Aalborg Chang - St. Restrup IF: 2-2 (1-1)

Målscorer: 1-1: Andreas Horskjær, 1-2: Haris Dzanovic

Lørdag eftermiddag skulle St. Restrup IF følge op på sejren i sæsonpremieren, da Aalborg Chang ventede på udebane.

Kampen startede med St. Restrup IF i teten, hvor holdet fik sat flere gode muligheder sammen i kampens indledning. Efter 20 minutters spil blev Aalborg Chang tildelt frispark, som skytten med en smuk frisparks-perle sendte bolden i mål til 1-0. Det til trods at St. Restrup IF var bagud på måltavlen, var de forsat foran med spillet på grønsværen. Efter 35 minutters spil resulterede dette i mål, da Anders Holt flot fandt Andreas Horskjær, som scorede til 1-1. Dette var også stillingen ved pausen.

St. Restrup IF spillede på udebane uafgjort 2-2 med Aalborg Chang efter et sent udlignende mål i mod sig. I billedet St. Restrup IF’s Oliver Lendzian i en nærkampssituation.

Anden halvleg stod der også St. Restrup IF på. Holdet skabte flere rigtig gode målchancer, men måtte helt hen til de 60. spilminut før Haris Dzanovic, efter hjørnespark, steg højt til vejrs og headede bolden i mål til 1-2. Efter scoringen havde St. Restrup IF en lille håndfuld store målchancer, som kunne have afgjort kampen. Mod halvlegens slutning blev St. Restrup IF’s Theis Vad vist et noget tvivlsomt gult kort. Denne periode udnyttede Aalborg Chang til fulde, da de dybt inde i dommerens tillægsminutter fik udlignet til 2-2. Dette blev også kampens resultat – meget ufortjent, men når man ikke scorer på sine oplagte målchancer, ja, så ender det af og til sådan i fodbold også.