FODBOLD – SYDBANK POKALEN

St. Restrup IF møder Nibe Boldklubs serie 1 hold i næste runde.

FK Fjordsiden (s.3) - St. Restrup IF (s.2): 5-7 (3-3)

Målscorer: 0-1, 1-2: Theis Vad, 1-3: Emil Fisker

St. Restrup IF gæstede FK Fjordsiden i pokalturneringen; »Sydbank Pokalen«. FK Fjordsiden frister en fodboldtilværelse i toppen af serie 3, og har spillere på holdkortet, som har spillet i de højere rækker. St. Restrup-træner Michel Valdemar havde til opgøret hevet et par gamle kendinge op af hatten til truppen. Det skyldes et tæt pakket kampprogram, og reglen om at kampe i pokalturneringen har status af førsteholdskampe, hvorfor spillere fra andetholdet ikke kan vende tilbage til deres hold, før de »er spillet fri«. 

St. Restrup IF bragte sig på 0-1 kort inde i opgøret, da Theis Vad fandt vej til netmaskerne. Dog måtte St. Restrup IF se deres føring udlignet, da FK Fjordsiden bragte balance i opgøret, minuttet efter med deres scoring til 1-1. Midtvejs i første halvleg måtte St. Restrup-målmand Rasmus Jæger Futtrup ud i 10 minutter, da han modtog et gult kort af kampens dommer. St. Restrup IF klarede sig dog fint igennem undertalsperioden, og de to hold kunne gå til pause med stillingen 1-1 vist på måltavlen.

Der var spillet 7 minutter af anden halvleg, da Theis Vad, med sin anden scoring i kampen, bragte St. Restrup IF i front med 1-2. Efter 63 minutters spil udbyggede Emil Fisker denne føring, da han sendte bolden i mål til 1-3. Så burde opgøret reelt have været afgjort, men FK Fjordsiden ville det anderledes. De sidste 10 minutter af opgøret fik de scoret til både 2-3 og 3-3.

Dermed skulle de to hold ud i forlænget spilletid, og en mulig straffesparkskonkurrence for at finde en vinder af opgøret. Den forlængede spilletid sluttede uden mål, hvorfor afgørelsen skulle findes fra 11-meter-pletten. Her blev kombinationen af godt målmandsspil af St. Restrup IF’s Rasmus Jæger Futtrup og straffesparksskytterne tidligt afgørende. Rasmus tog sig af to af sparkene fra FK Fjordsiden mens St. Restrup IF fire første sparkere: Lasse Bukh Møldrup, Mads Lynge Jacobsen, Andreas Horskjær og Haris Dzanovic alle scorede. Således endte opgøret med en 5-7 sejr til St. Restrup IF.

I næste runde af Sydbank Pokalen venter et yderst spændende lokalopgør, da St. Restrup IF tager i mod Nibe Boldklubs bedste herrehold fra serie 1. Et opgør, som Nibe Boldklub har revanche til gode i, da St. Restrup IF sendte Nibe Boldklub ud af sidste års pokalturnering.

 

Billede nr. 2 viser: St. Restrup IF vandt med 5-7 på udebane over FK Fjordsiden i ”Sydbank Pokalen”. I billedet ses Andreas Horskjær i en tæt duel med bolden.

 

Billede nr. 3 viser: