En uge efter St. Restrup IF seniorafdeling, i fodbold, afholdte deres afslutningsfest; RIF Soccer Awards er der nu en ny førsteholdstræner på plads.

Det bliver 32 -årige Rasmus Lentz Pejtersen, som fremover skal stå med ansvaret for St. Restrup IF’s førstehold, hvor han tager over efter Michel Valdemar. Rasmus Lentz Pejtersen kommer bl.a. til St. Restrup IF med en stor portion fodbolderfaring som spiller, hvor han har spillet en lang række jyllandsserie- og serie 1-kampe for både Aalborg Chang og Gug Boldklub. Trænererfaringsmæssigt har han sammen med sin far Jan Pejtersen haft ansvaret for Støvring IF, da de huserede i jyllandsserien. Siden har trænervejen været forbi Nordens Paris.

Læs mere om trænerskiftet i den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.