- Søndag, 11. oktober 2026
FODBOLD: Serie 1, Herrer Senior
St. Restrup IF - LKB Gistrup 1-1 (1-1)
Målscorer for St. Restrup IF: 1-0 Patrick Lindberg
St. Restrup IF havde lørdag mulighed for at fastholde grebet om andenpladsen i Serie 1, da LKB Gistrup gæstede Frejlev. Mens RIF kæmper med i toppen af tabellen, har Gistrup brug for point i bunden.
RIF fik en god start på kampen og kom foran efter få minutter. Patrick Lindberg tog chancen fra distancen, og med et flot langskud sendte han hjemmeholdet på 1-0.
Føringen holdt dog ikke længe. Kort efter fik Gistrup et frispark, hvor RIF's målmand måtte give en retur. Bolden endte hos en Gistrup-spiller, som kunne sparke den i mål til 1-1.
Det gav en livlig start på kampen med muligheder i begge ender. Efter den første hektiske periode blev spillet rodet, og begge hold havde svært ved at få kampen under kontrol.
Efter 40 minutter fik Gistrup et gult kort, hvilket betød, at RIF i de næste 10 minutter var en mand i overtal. Hjemmeholdet formåede dog ikke at udnytte fordelen, inden holdene gik til pause.
I anden halvleg havde St. Restrup mest fat i spillet og jagtede en føring, men det blev svært at omsætte overtaget til de helt store chancer. Mange fejlafleveringer satte en stopper for RIF's forsøg på at spille sig frem til afgørende muligheder.
Trods et vedvarende pres lykkedes det ikke hjemmeholdet at finde vej til nettet igen, og kampen endte derfor 1-1.
Pointdelingen får betydning for kampen om andenpladsen, da Dronningborg B nu overhaler St. Restrup IF i tabellen. Dermed må RIF se sig slået tilbage i topstriden efter en kamp, hvor holdet ikke fik nok ud af sit spillemæssige overtag. / KS









