Det gælder både overvejelse om at sælge, købe, leje eller udleje bolig.

Både vurderinger, fremvisninger og afslutningen på en bolighandel kan lade sig gøre under Corona på en tryg og forsvarlig måde, siger man fra Nybolig Palle Ørtoft, Nibe.

Selvom Danmark er lukket delvis ned, behøver man ikke at sætte sine flytteplaner på stand by.

– Vi er lige nu i en helt speciel situation, hvor det vigtigste selvfølgelig er at følge myndighedernes anvisninger og hjælpe til at stoppe smittespredningen, men tager man de nødvendige forholdsregler, er det faktisk også muligt at realisere sine flytteplaner. Det oplagt at bruge tiden, hvor mange er hjemme, på at forberede sit eventuelle boligsalg, eller finde den nye drømmebolig, siger Inge Ørtoft, Nybolig Palle Ørtoft i Nibe.

 – Det kræver ofte en del forberedelse at sælge en bolig. Dels skal man have sin bolig vurderet, men typisk er der også en række ting, man med fordel kan forbedre for at øge sandsynligheden for et godt salg. Det kunne fx være at rydde op eller male og udbedre nogle småting på boligen. Hvis man ikke er tryg ved at mødes med en ejendomsmægler, kan man tage dialogen digitalt, dvs. man kan af sin ejendomsmægler få et godt råd til, hvor man med fordel kan starte. Vil det give mening at sætte et nyt køkken ind, eller måske give det noget maling og en ny bordplade – der kan være mange spørgsmål.

– Vi tager stadig gerne ud - vi holder afstand og sørger for ikke at røre ved overflader, dørhåndtag mv. OG lige nu kommer der ikke så mange boliger til salg – så er du en af dem der overvejer – så vil din bolig p.t. »lyse« lidt mere få mere opmærksomhed hos de købere, der fortsat er på markedet.

Vi mødes stadig med kunder i vores forretning, men vi holder alle de møder, vi kan over Skype eller Facetime, og det fungerer faktisk rigtig godt. Selv fremvisninger, vurderinger og åbne huse kan vi også lave online, og det har vist sig at være et udmærket alternativ til at se boligen 1. gang, eller vise den frem 2. gang til forældre eller en rådgiver, hvis mening man gerne vil have med i beslutningsprocessen. Det kan nemlig godt lade sig gøre at handle en bolig under en sundhedskrise.
Hvis det er mange år siden, man handlede bolig sidst, vil man blive overrasket over, at det meste kan klares online med sit NEM-ID i dag. Faktisk behøver man slet ikke at mødes for at lave selve handlen, og papirarbejdet kan også laves på afstand, påpeger Inge Ørtoft.

Renten – stiger den helt vildt?
Nej, renten smuttede på kort tid fra 0,5% til 2%, men allerede nu er den på vej ned igen – og vi laver igen fastforrentede lån på 1%. Hertil skal også siges, at 2% i fast rente i 30 år ikke er en høj rente. Det lader til, at vi har ladet os rive med af hele panikken omkring corona-epidemien, men det er vigtigt at stoppe op og kigge objektivt på de økonomiske følger. Den 01.04.2020, udtaler Nationalbankdirektør Lars Rohde, at Corona krisen ikke får Nationalbanken til at forvente, at renterne kommer til at stige. Grundlæggende er problemstillingerne de samme som altid – der er underliggende en stor opsparing, og lidt mindre investeringslyst.

Hvad nu når corona-krisen er overstået?  
- Ja, så har vi lært en masse, og der er en del arbejdsgange, vi helt sikkert vil tage med os. Vi vil fortsætte med at lave en masse boligfilm, vi vil holde vores morgenmøder på tværs af butikkerne, som har givet os en masse vidensdeling og idésparing. Vi vil også fortsætte med at bede vores sælgere om at lave film, for tilbagemeldingen fra vores købere er, at de synes det er helt genialt at høre, hvad de nuværende ejere af boligen faldt for, da de købte og ikke mindst, hvad sætter de mest pris på ved deres nuværende bolig, og også hvorfor vil de sælge. Vi lærer hele tiden, og i særdeleshed når vi er »tvunget« til at tænke ud af boksen 😊.

Vi har også hørt, at boligmarkedet er gået helt i stå – sikke noget sludder (undskyld, mit sprogvalg). Der er et godt ordsprog, der hedder »I stormen kan man vælge at bygge vindmøller, eller læhegn«. Vi bygger vindmøller og gør, hvad vi kan for at optimere og finde en vej, hvor vi alle kan komme godt og sikkert igennem.

Der er altid nogen, der skal bruge en ny bolig – og det er vi glade for, slutter Inge Ørtoft og ønsker samtidig alle en god påske.