I dag fredag kan man i gården bag Nibe Museum opleve Pierre Dørge, Irene Becker, og Jakob Mygind - også kaldet NEW JUNGLE TRIO, fordi de alle  spille i Pierre Dørges New Jungle Orchestra, som i 40 år har turneret  verden rundt  - fra Australien - over Bali  til Japan, Kina, Sydafrika, Ghana, De vestindiske Øer, Brasilien, Mexico, USA.

Trioen har en speciel evne til at kommunikere med publikum – at skabe nærvær. Lige fra store festival scener, jazzklubber, intime koncertsale og i de seneste år i kirkerum.

Ved koncerten vil man kunne fornemme denne meditative og intense stemning – musikerne, publikum og rummet, og publikum bør med rette kunne forvente en rejse i musik fra Carl Nielsen gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet.

Kulturelt Samråd i Nibe står bag arrangementet, som har fået titlen »Sensommerjazz«.

Koncerten er støttet af Aalborg Kommune og billetterne er derfor gratis, men Gitte Friis Therkildsen, formand for Kulturelt Samråd i Nibe, oplyser, at der i henhold til COVID-19 planen for dette aktuelle arrangement er begrænset antal pladser, og der vil blive lavet de nødvendige tiltag af hensyn til afstand og hygiejne, når koncerten afvikles.

AFTENENS KONCERT ER PÅ FORHÅND UDSOLGT.