Fredag morgen mødte der stadioninspektør Franz Trikker en »træls« og helt uventet oplevelse, da han mødte på Nibe Boldklubs baneanlæg.

I løbet af torsdag aften, fredag nat eller morgen har ukendte gerningsmænd kørt med et køretøj – måske en lille bil, måske en ATV (lille 4-hjuls køretøj) eller lignende – på Nibe Boldklubs bedste fodboldbane, som bruges flere gange ugentligt til kampe for klubbens bedste hold.

– Det er dybt frustrerende at blive vidne til sådan et resultat, her midt i, vi nu endelig igen kan afvikle fodboldkampe, siger Franz Trikker til Nibe Avis.
Skaderne er ikke umiddelbart til at rette op, så græsvæksten og påvirkning af regn og brug af banen skal over tid nok reparere skaderne, men vor flotte fodboldbane skal jo bruges til fodbold og ikke til »markræs«. På den måde er det kun svært at forstå, hvilken glæde det giver gerningsmændene at ødelægge dele af en god fodboldbane.

Sagen er naturligvis anmeldt til Politiet som hærværk, og har nogen været vidne til ugerningen, må man gerne kontakte Nordjyllands Politi, slutter Franz Trikker.

Sporene efter et køretøj ligger på flere områder af Nibe Boldklubs opvisningsbane.