
- torsdag, 7. januar 2021
Kommer man forbi ved Børnehuset LUNDEN i Nibe i disse dage, vil man kunne se et bjerg af juletræer, som institutionen har ønsket sig, frem for aflevering på genbrugsplads.
– Det er ligesom at have en hel skov, her på vort store legeområde, og børnene elsker, når der som nu, lige er ankommet et stort læs juletræer fra børnehusets mange venner, familier mv., fortæller pædagogmedhjælper Jonas Bukh Møldrup.
– Sidste år fik vi 89 juletræer leveret lige ved døren, og vi satser på et tilsvarende antal i år; gerne flere, supplerer Jonas.
Børnene bruger juletræerne til at lege med, skjule sig i, bygge huler af mv.
