- Tirsdag, 23. februar 2021
Som alle andre foreninger er Stejlepladsen lammet af Covid-19 restriktionerne.
Der har således ikke været fredagscafe Stejlepladsen siden efteråret 2019 og det kribler selvsagt i fingrene for at komme i gang igen, så snart Coronaen slipper sit greb.
– Vi vil gerne være med til at skabe glæde rundt omkring, og i vores søgen efter nogen at kunne glæde, er valget faldet på at give alle beboere på Nibe Plejehjem en lokal blomst i samarbejde med »Blomsterpigen«, forklarer Peder Bach fra arrangørerne.
- Fakta:
- De 9 venner startede fredagscafeen i 2014 og har arrangeret den med lokal musik og øl ca. 8 gange hvert år.
- Den hedder Stejlepladsen fordi der i gamle dage var stejlepladser på Nibe Havn, hvor fiskerne hængte deres tjærede garn og ruser til tørre.
- Overskuddet går til foreningerne i og omkring Nibe til deres ungdomsarbejde.
- Indtil nu har Stejlepladsen delt penge ud til 19 foreningers ungdomsarbejde
- Stejlepladsen er: Kirsten Margrethe Hansen, Jane Vestergaard Pedersen, Marianne Møller, Dorte Haldrup Nielsen, Birthe Flyger Bach, Peter Volff Nielsen, Peter Holm, Henrik Haugaard og Peder Bach.









